NYHED: Vælg frit motiv i 3 størrelser…  20% i webshoppen lige nu!

NYHED: Vælg frit motiv i 3 størrelser… 20% i webshoppen lige nu!

Det er FORÅR, jeg har puslet i webshoppen og lavet noget HELT NYT!

Nu kan du få ALLE de viste motiver i lige den størrelse du drømmer om, også i plakat størrelsen 50 x 70. Og endda frit vælge motiv i mit galleri, hvis ikke lige du fandt yndlings motivet i shoppen. Det koster ikke ekstra.

Jeg har lavet fine kategorier så du nemmere kan finde det motiv din væg drømmer om.

Helt færdig er jeg ikke, men kategorien KÆRLIGHED er nu propfyldt med kærlige motiver og DET skal da FEJRES!!!

Derfor giver jeg 20% rabat på ALT i webshoppen LIGE NU ved brug af koden KÆRLIGHED!

Du vælger blot dine varer og skriver KÆRLIGHED i rabatkode feltet når du tjekker ud, og bimmelibum trækkes der 20% fra (gælder alle varer i shoppen).

Hurra, og husk at skrive KÆRLIGHED med store bogstaver. For når det handler om kærlighed, må man nemlig gerne bruge store bogstaver!

Så velkommen indenfor i shoppen via min hjemmeside lisemeijer.dk – jeg indsætter direkte link i en kommentar.

Med ønsker om et dejligt forår med ægte kærligheds spirer til dig!

Kærlig hilsen Lise.

PS: tilbuddet gælder indtil mandag d. 8.4.19.

Magiske ting og sager (besøg af bladet Nyt Aspekt)

Magiske ting og sager (besøg af bladet Nyt Aspekt)

 

At motivet “It is all connected” har fået lov at fylde en hel side i seneste nummer af Nyt Aspekt, som illustration til et rørende digt af Inger Schiøtt, det gør mig både glad og beæret.

Men at samtlige medarbejdere fra både Nyt Aspekt og Kosmos Center kom forbi og afleverede bladet personligt – dét er da magisk ud over det sædvanlige!!!

De havde spurgt om jeg ville lægge hus, sang og fortælling til en oplevelse for personale gruppen, og det ville jeg så hjertens gerne. Og det er jeg søreme glad for at jeg sagde ja til. Skønne, humoristiske og hjertevarme inderlige mennesker fyldte stuerne og mit atelier. Latter og opmærksom lytten. Værdsættelse af det som virkelig betyder noget.

Tak liv, for denne oplevelse, og tak Nyt Aspekt og alle kære medarbejdere fordi i kom med det smukke blad, og jeres særlige energi.

Og så vil jeg altså bare lige sige at du som ny abonnent på Nyt Aspekt LIGE NU kan få 4 numre for kun 100 kr. (spar 275 kr, hallo!). Find tilbuddet på hjemmesiden. Super spændende og velfunderet magasin om emner der vedrører din krop, dit sind og din spiritualitet.

Skål til livets magiske cirkler!

Kærlig hilsen Lise.

Fotograf: Claudia Ziehm

VIL DU EJE ET ORIGINAL MALERI?

VIL DU EJE ET ORIGINAL MALERI?

“Wow, det er endnu mere lysende og levende i virkeligheden!” (sagt om original maleri) Og ja, det er det. Et original maleri dirrer af processen som skabte det.

Sådan er det bare.Hånd, hjerte, tanke….Og den inspiration der indimellem beærer os mennesker med sit frydefulde besøg. Disse ting mærkes gennem farver og streg i rummet hvor kunstværket hænger.

Det ER særligt at være i stue med et originalt kunstværk.

NYHED: Nu kan du købe original malerier med ViaBILL!!! PÅ den måde kan du nemt dele betalingen op i rater, lige som det passer dig. Kontakt mig hvis du ønsker dette, så opretter jeg maleriet i shoppen. og du ordner resten.

Giv et ring på 40547946, eller send en besked på [email protected] eller PB her hvis du vil eje en original eller har spøgsmål.

Her kan du se de original malerier som er til salg: https://lisemeijer.dk/malerier-til-salg/

Kærlig hilsen Lise.

PS: Det er muligt at låne et original maleri med hjem og prøvehænge det, inden du beslutter dig.

PPS: Alle malerier er lakeret med UV filter, så farverne kan synge år efter år.

NYTÅRS WORKSHOP! (Early bird indtil 5.12)

NYTÅRS WORKSHOP! (Early bird indtil 5.12)

   

Går du og drømmer om at gøre noget særligt for dig selv i det kommende år, noget der giver dig glød i kinderne og får dine sjæle drømme til at vokse – så lad mig invitere dig med til Nytårs workshop med vision board! Vi tuner ind på sjælens drømme og længsler og arbejder fokuseret så du får skabt en fin og holdbar kurs for det kommende år.

Samtidig ser vi på de ting der står i vejen (som regel mangel på dit eller dat), og beder dem sætte sig i et hjørne, tage en pause og gnaske på et æble mens du skaber dit liv,

Det er på en gang sjovt, dybt og nemt.

”SÅ meget håb, kreativitet og livskraft du hjælper frem fra vinterdybet i os alle! Jeg går optimistisk det nye år i møde i fuld tillid til at min VISION nu er en naturlig del af mig, der udfolder sig i tidens fylde.” – Grethe Toftlund

Du kan læse mere og tilmelde dig HER. 

Kærlig hilsen Lise

 

Vi holder åbent hus i Lises atelier igen i år!

De sidste 3 år har vi d. 1. søndag i november åbnet vores hus og mit atelier og inviteret ALLE som måtte have lyst indenfor til en kop kaffe, kunst kigning (og købning) samt mini – indslag med irsk musik.

Og det har været så hyggeligt, at vi ikke skulle tænke os længe om før vi blev enige om at VI GØR DET IGEN!

Derfor er DU og dine kære hjerteligt velkomne hos os Søndag d. 4. november fra kl. 11 – 17

På dagen vil der også være en bod hvor man kan købe produkter: Postkort, print og plakater, samt kunst kalenderen 2019! Med andre ord: rig mulighed for at finde skønne ting til hjem og hjerte til gode priser. (cash eller mobile pay).

Hvor?
Vi bor i landsby projektet Åbakkehuse (lidt øko-landsby-agtigt) i Mern ca. 8 km. fra Præstø lige ned til fredet mark og å. Hvis i har lyst kan i gå en herlig vandretur omkring søen når i har nydt kunsten og kaffen i vores hyggelige stue. Adressen er: Familien Meijer, Under Egen 7, 4735 Mern – mobil 40547946

Du kan læse mere om eventen lige HER

Kærlig hilsen Lise.

Vil du være en flue på væggen?

Vil du være en flue på væggen?

Jeg har optaget en lille video. Nej, det passer ikke: Jeg har optaget en meget lang og temmelig kedelig video! Jeg har nemlig ikke lært alt det man bør lære hvis man gerne vil dele lækkert redigerede videoer som max varer 5 minutter og alligevel har det vigtigste med. Det kommer nok en dag, men indtil da….

Hvis du hører til dem der synes det er spændende at se andre male, eller du mener at kedsomhed er sundt, eller hvis du bare indimellem har ønsket at være en flue på væggen mens jeg maler (ikke at jeg forestiller mig at det nødvendigvis er tilfældet at du har ønsket dig at være flue), så har du chancen nu: 1/2 times uredigeret malestund hvor jeg småsnakker, nynner, er lidt skør og limer papir på lærredet og lader det forvandle sig til 3 sølvsmede i et større maleri.

HER KAN DU SE DEN “KEDELIGE” VIDEO! I løbet af de første 2 minutter fortæller jeg en del af hemmeligheden om hvordan jeg tegner selve sølvsmeden op – og hvor jeg får motiverne fra – og slutningen er måske også sjov at se….scroll endelig løs!

Kærlig hilsen Lise.

PS: vil du selv lære at male mixed media? Så kom med på sommer workshoppen d. 27 – 29 juli. 3 skønne dage med tid til den fordybelse det kan være svært at finde i hverdagen. Vi skal være både inde og ude, der er den smukkeste natur lige udenfor døren. Der er lige nu to ledige rum tilbage til overnattende kursister, så hvis du ønsker sådan et skal du ikke vente længe med at booke. 

 

Select your currency
DKK Dansk krone
EUR Euro