I hele 8 år har Creative Vitamins orakelkort været undervejs, og NU ER DE HER ENDELIG!
DET skal fejres! Derfor inviterer jeg ALLE som har lyst til en lille stund live på facebook, hvor jeg fortæller lidt om tilblivelsen af Creative Vitamins Orakelkort og om hvordan man kan bruge kortene.
Sammen trækker vi et kort (har du ikke kortene, trækker jeg ét på vegne af alle – og derefter vil der være en lille skriveøvelse inspireret af det kort du (eller jeg) trak. Og mon ikke også jeg synger en sang for jer – jo, det kan jeg mærke at jeg vil gøre!
Du hopper bare ind på min facebookside Lise Meijer – Creative Vitamins d. 18. august lige omkring kl. 20, så popper live-videoen op som en ny post (klik evt. genopfrisk), klik på videoen der kommer frem på siden – og du er med!
Alt du skal bruge er noget at skrive på og med, og dine Creative Vitamins orakelkort, hvis du har dem (hvis ikke er det helt ok, intet problem!)
Det vil glæde mig meget om du vil fejre denne dag med mig!
ORAKELTOUR FYN
Du har også mulighed for at møde både mig og Mette Kallerup live til en sjælegod aften på Fyn. Mette er tarotmester, og på disse aftener vil hun lave demo-læsninger samt instruere deltagerne i selv at bruge intuitionen sammen med kortene. Jeg, Lise vil fortælle om tilblivelsen, både af motiver, tekster og om at udgive orakelkort, og så vil jeg synge en sang for jer – akkompagneret af min guitar.
31.8 kl. 19 – Ringe
1.9 kl. 19 – Stenstrup
ORAKELTOUR SJÆLLAND
der bliver også en orakeltour med tre aftener på sjælland (og forhåbentlig senere en i jylland!)
Datoerne er:
28.9 (Kbh eller Præstø, info følger)
29.9 (Kbh eller Præstø, info følger)
30.9 Roskilde (mere info følger)
Der er en temmelig magisk historie om hvordan idéen til kortene blev plantet, og om selve rejsen mod udgivelse. Den historie skal jeg nok fortælle i løbet af disse fejringer! Som en lille teaser kan jeg fortælle at da jeg i 2013 blev spurgt af en ekspedient i det ukendtes boghandel, om jeg havde overvejet at skabe sådan en pakke, var min indre reaktion: ELLERS TAK! Jeg skal da ikke til at lave orakelkort! (Bare rolig, jeg fik svaret den virkelig skønne kvinde høfligt).

TAK til alle som har støttet og ventet og været det bedste heppe-kor, nogen kunstner og orakelkort-mager kunne ønske sig!

Kærlig hilsen Lise.
PS: Du kan forudbestille kortene til og med d. 1.8 og få sendt dem så de er der på udgivelsesdagen: https://lisemeijer.dk/produkt-kategori/orakelkort/

Modtag en printselv gave

(0 kr)

 

Tilmeld dig ugentlige KREATIVE TIRSDAGS VITAMINER pr. mail og modtag en gave med "alt hvad du behøver"

Fantastisk! Tjek din e-mail for at bekræfte, så er din gave på vej!

Select your currency
EUR Euro