Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

MALE WORKSHOP – mal ansigter der lyser

maj 14, 2023 @ 10:00 am - 4:00 pm

0,00€

Denne dag vil du lære mine hemmelige tips og tricks til at fremkalde fine, lysende ansigter på dit lærred! ! Bemærk at kurset kan kombineres med MIXED MEDIA MED SJÆL, som foregår samme sted dagen inden. Ved deltagelse begge dage sparer du 500 kr. (eller 900 kr. ved EARLY BIRD inden d. 1.2!)

Ønskes overnatning, formidler jeg gerne kontakt til hjertevarme mennesker, som tilbyder bed & breakfast i nærheden.

OM WORKSHOPPEN

Ved brug af blindtegning og overførselsteknikker fanger vi konturerne af et ansigt på lærredet, som vi derefter fremkalder i fine lag af akryl maling. Vi arbejder med kontraster og dybden i farverne – og tilsætter en god portion leg og smil.

Alle kan deltage. Begyndere som øvede. Vi starter lige hvor du er – øvelse gør mester og vi skal jo starte et sted – det kunne passende være NU. Her handler det ikke om perfektion, men mere om at være fuldt til stede, alt imens vi stille og roligt lærer nye, sjove teknikker til at fremkalde menneske-ansigter på vores lærred.

TID: søndag d. 14.5.2023 kl. 10 – 16

STED: Fælleshuset i landsbyprojektet Åbakkehuse, Under Egen 8, 4735 Mern (syd for Præstø, ca. en times kørsel fra KBH/ bus fra Vordingborg togstation lige til døren)

MEDBRING SELV MATERIALER: skitsebog, blød blyant, 2 lærreder ca. str. 30 x 40 – 40 x 50 cm, almindelige akryl farver, store og små pensler, glas til vand, samt klud (du får brug for den)! Har du ikke selv mulighed for at medbringe disse materialer, kan du tilkøbe dem for 250 DKK.

MEDBRING DESUDEN: Praktisk tøj eller forklæde, sutsko og varm trøje (der kan være fodkoldt), samt, meget vigtigt: medbring MADPAKKE!

PRIS: 1200 DKK

Du kan kombinere denne workshop med workshoppen den foregående dag: MIXED MEDIA MED SJÆ – samlet pris for begge dage: 1900 DKK (spar i alt 500 DKK). De to dage kan fint hænge sammen, da vi første dag arbejder med de skønne mixed media teknikker og dagen efter dykker ind i, hvordan vi kan fremkalde lyse og levende ansigter på vores lærreder.

Inkluderet i prisen denne dag er adgang til de grundlæggende mixed media materialer, skulle du ønske at benytte dem i dit maleri:

DELTAGER ANTAL: min. 6 pers – max 12

TILMELD DIG MALE WORKSHOP – ansigter der lyser HER: TILMELD DIG HER!

TILMELD DIG begge workshops lørdag og søndag (Mixed media og Mal ansigter) HER.

Tilkøb materialer HER (husk at købe 2 x materialer, hvis du deltager begge dage).

BETAL I RATER – det er muligt at opdele din betaling i rater – kontakt Lise for at lave en aftale.

NB: Betaling refunderes ikke. Du er velkommen til at give din plads til en anden, skulle du blive forhindret.

Jeg GLÆDER mig til at dykke ind i en verden af mixed media sammen med dig!

Kærlig hilsen Lise.

 


UDTALELSER

– Jeg var SÅ glad for at være med. Du skabte et hyggeligt, trygt og kreativt miljø for os. Tak for at du hjalp mig i processen, både indre og ydre, og stod mig bi da jeg kom ind i en følelse af at være fortabt fordi jeg ikke havde spor pejling på det jeg havde gang i. Opløftende at du mindede os om legen og glæden ved det, men samtidig rummede og støttede os på vejen. – Inge Marie Baiocchi – tidligere deltager.

– Tak for en vidunderlig dag, for ånden du lagde i det, for din kompetente undervisning og vejledning. Det føltes som et trygt og inspirerede sted at turde åbne for kreativiteten. – Mette Kallerup – spirituel underviser.

– Lise er skarp, let og talentfuld i sin undervisning. Hun har øje for den enkelte deltager, og formår at leve sig ind i de forskellige behov og de forskellige niveauer. Hun øser gavmildt ud af både sine faglige og menneskelige erfaringer, og hun har meget på hjerte. Hun er inderlig, positiv og opmuntrende at være sammen med. Jeg giver Lise og hendes malerkursus de allerbedste anbefalinger med på vejen, og jeg håber at rigtig mange mennesker må få glæde af hendes kunnen. – Charlotte Matthiesen – galleriejer og kunstner.

 

Detaljer

Dato:
maj 14, 2023
Tidspunkt:
10:00 am - 4:00 pm
Pris:
0,00€

Sted

Fælleshuset i Åbakkehuse
Under Egen 8
Mern, 4735 Danmark
+ Google Maps
Select your currency
EUR Euro