Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

MALEWORKSHOP PÅ ÆRØ – Fremkald de indre motiver

februar 12, 2021 @ 9:30 am - februar 14, 2021 @ 4:00 pm

På denne 3-dages workshop skal vi LYTTE – og så skal vi fremkalde de INDRE MOTIVER på lærredet!

DET MED AT LYTTE

Når jeg selv maler (eller skriver, eller skaber noget som helst), starter jeg ALTID med at få kontakt til det sted hvorfra kreativiteten kan flyde frit. På denne workshop vil jeg lære dig hvordan du gør lige netop det!

Hver morgen guider jeg dig via skriveøvelser, blid fysisk bevægelse eller visualisering til at lytte indad, så du kommer i kontakt med de ting dit hjerte længes efter at høre, for at kunne banke og slå med passion og livsmod.

Fra det sted bliver det sjovere at skabe, du lader din intuition få en chance for at være med og starter vi dagen med at finde adgangsbilletten til din kreative kilde. Denne proces er ofte rolig, legende og fyldt af velvære. Du vil blive præsenteret for en række værktøjer som jeg selv bruger i min kreative proces og har brugt i mange år: bl.a. morgensider, creative quickies, træet med rødder og andre skønne øvelser.

Læg din hånd på dit hjerte. Og lyt. Sæt dig med en notesbog i skødet, mens du lader hånden føre pennen som fortæller de ord der vil ud, lige nu. Uden filter. Eller stræk dig med rolige, guidede bevægelser for at hilse dagen velkommen.

DET MED AT FREMKALDE INDRE MOTIVER

Først skaber vi livfulde baggrunde ved hjælp af en herlig vifte af lag på lag teknikker. Derved opstår baggrunde med et virvar af farver og former. Så går vi på skattejagt og hjælper hinanden med at finde antydninger til motiver, som vi siden fremkalder ved hjælp af en metode hvor man maler indenom eller udenom et motiv, ved brug af halvgennemsigtige eller heldækkende farver. Det skaber ro og overblik i billedet så det er det vigtige som står frem.

Det er en enkel metode der på en legende måde inviterer din intuition med i processen. Ofte vil du finde motiver som overrasker dig, og på den måde bliver maleprocessen langt mere spændende end hvis du først prøver at udtænke dine motiver. Vi maler på lærreder af en vis størrelse, fek.s. 60 x 80 cm.

Hver dag vil jeg lave en lille demonstration og vise hvordan jeg f.eks skaber friske baggrunde,  ”fremkalder” motiver eller skaber dybde i billedet. Vi ser på komposition og farvevalg, og lærer at “se det som virker”, frem for at fokusere på det vi ikke så godt kan lide.

Dagene vil være delt op så formiddagene bruges på at lytte dybt og lære nye teknikker. Om eftermiddagen er der individuel maletid og rum til fordybelse. Jeg vil være til rådighed i rummet indtil kl. 15.30, men du er velkommen til at blive og male videre til kl. 17 hvis du vil. NB: søndag slutter vi sammen kl. 16.

ALT DET PRAKTISKE

Tid: 12 – 15 februar 2021, alle dage 9.30 – 15.30 – søndag dog til kl. 16! (du må gerne blive i rummet og male til kl. 17 fredag og lørdag)

 Adresse: Vitsø Kunstskole og Galleri, Søby Landevej 18, 5985 Søby, Ærø

Find vej: Stedet er nemt at finde da det ligger ud til hovedvejen. Der er gratis busser på Ærø , så med den kommer man nemt fra færgen i Ærøskøbing og derud. Færge til Ærø: https://aeroe-ferry.dk/da/

Overnatning:– Har du brug for overnatning anbefaler Anja f.eks Ærø Guesthouse i Ærøskøbing, billig bed and breakfast. Kontakt i øvrigt Anja hvis du har spørgmål der vedrører lokale ting omkring Ærø.

Medbring:

  • et udvalg akrylfarver i ok kvalitet, f.eks sort, hvid, kold og varm blå, kold og varm rød, gul samt et par yndlingsfarver – 8-10 tuber á ca. 50 – 100 ml. Er fint.
  • et udvalg af pensler; et par små, et par store, måske 10 i alt, gerne både flade og runde – og billige!
  • palet at blande farver på (f.eks en tallerken)
  • syltetøjsglas til vand + en klud!
  • et par ark mønstret papir, f.eks gavepapir, tapet eller deco papir, alle størrelser kan bruges
  • skitseblok samt  blød blyant (5 B eller blødere).
  • medbring gerne hårtørrer og sprayflaske hvis du har.
  • staffeli hvis du har
  • 3 lærreder min. 50 x 50 max 80 x 80 cm*
  • Limlak (decoupagelim)*

*Til og med 7.1.2021 kan du tilvælge køb af en pakke m. 3 stk. 60 x 60 cm. lærreder + 1 fl. Limlak á 250 ml. når du køber din billet. Det er en god pris, og så står det klar når du kommer. Ca. en måned inden kurset sender jeg en mail ud med detaljer om materialerne, eller skriv og spørg!

Inkluderet i workshoppen er:

  • Frokost (hjemmedyrket økologisk, mest vegetarisk)
  • Te og kaffe samt snacks og hjemmebagt kage
  • et udvalg af flydende akryl farver (Golden fluid) og redskaber til løbe-teknikker
  • den “hemmelige ingrediens” malemedium fra Golden, som gør farverne halv-gennemsigtige.

Pris: 3000 DKK – kontakt Lise for at arrangere betaling i 3 rater. HUSK at købe pakken med lærreder og limlak når du køber din billet, hvis du vil benytte dig af denne mulighed!

Underviser: Lise Meijer, udøvende kunstner og erfaren kreativ guide. Du kan læse mere om Lise HER, eller lyt med når hun fortæller historien om vejen tilbage til penslerne (efter 20 år!) til Charlotte Heje Haase i Forfatterhjørnet – podcast

Jeg glæder mig meget til at være din guide på 3 skønne maledage på Ærø!

Kærlig hilsen Lise.

TILMELD DIG HER

Kontakt:

Anja 40738045 / [email protected]  (spørgsmål om opholdet, praktiske rammer, forhold lokalt på Ærø og kursusstedet, samt hvis du har særlige ønsker for mad eller lign.)

Lise mobil 40547946/ mail: [email protected] (spørgsmål om ratebetaling, undervisning, materialer mv.)

Detaljer

Start:
februar 12, 2021 @ 9:30 am
Slut:
februar 14, 2021 @ 4:00 pm

Sted

Vitsø Kunstskole og Galleri
Søby Landevej 18
Søby, Ærø 5985
+ Google Maps