Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

STUEKONCERT med kunst og kreative vitaminer

november 2 @ 3:00 pm - 5:00 pm

“Frisættende og forløsende hjerteåbner-sang. Din musik rører mig dybt Lise. Tak.” – Mette Wenderby

NB: TILMELDING NØDVENDIG – se nederst!

Du er hjerteligt inviteret til en inderlig stund søndag d. 2. november 2025 kl. 15 – 17.
I vores hyggelige stue kan du denne eftermiddag læne dig tilbage en stund og varme efterårssjælen med en håndfuld af mine sange, samt min mand Runes dragende, irske fløjtespil! Vi vil også synge nogle fine duetter.
Og mon ikke der sniger sig en fællessang ind!
Vi serverer kaffe, te og sødt undervejs og laver en lille bod, hvor du kan købe Lise Meijer-produkter – naturligvis med skønne tilbud (altså, var der nogen der sagde julegaver?).
Du kan desuden se nogle af mine originalmalerier og der fratrækkes hele 20% (!!!) på originaler denne dag (KUN ved fysisk fremmøde!)
Prisen for koncerten er sat symbolsk på blot 50 DKK, som inkluderer kaffe, te og sødt.
TILMELDING ER NØDVENDIG!
Du tilmelder dig ved at overføre de 50 kr. til mobilepay 40547946 – mærk betalingen STUEKONCERT. Lise sender et hjerte som bekræftelse. (NB: Begrænsede pladser – jeg tilbagefører naturligvis beløbet, hvis der skulle være udsolgt.)
HVORNÅR
Søndag d. 2.11 kl. 15 – 17
HVOR
Vi bor i landsby projektet Åbakkehuse (lidt øko-landsby-agtigt) i Mern ca. 8 km. fra Præstø – lige ned til Mern ådal.
Adressen er: Familien Meijer, Under Egen 7, 4735 Mern – mobil 40547946
PARKERING
Parker gerne på det grønne græsområde langs hækken ud for Under Egen 2, lige inden du kører ind ad selve Under Egen. Så vandrer du ad Under Egen de sidste 70 m. til vores hus, som ligger nede ved vendepladsen.
Der er også et par pladser på selve vendepladsen ved vores hus!
Mere om Lises egne sange:
Sangene knytter sig i høj grad til min kunst og til de tekster, jeg har udgivet i form af bog og orakelkort. Stemningen er inderlig og poetisk – de enkle budskaber helende og befriende, som når en god ven lytter til dig, én sjæl til en anden. Et af de spørgsmål jeg oftest er blevet stillet, efter at have sunget nogle af mine sange til diverse foredrag de seneste år, er: “Hvornår udgiver du egentlig at album med dine sange, Lise” Og hvem ved, måske en dag. Men nu kan du altså komme og lytte til dem live, lige midt i vores stue!
Der er sange på både dansk og engelsk – jeg oversætter lidt undervejs, så alle kan være med. Du kan smug-lytte til nogle af sangene på min YouTube kanal her: https://llk.dk/4x8jjd – de fleste optaget af mig selv i naturen eller i mit atelier, så forvent naturlig charme og ikke perfekte musik-optagelser!
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i vores hjem til en poetisk eftermiddag! Kom og læn dig ind en stund – musikken har vinger, der kan bære selv de tungeste hjerter!
Kærlig hilsen Lise.

 

Detaljer

Dato:
november 2
Tidspunkt:
3:00 pm - 5:00 pm
Begivenhed Kategori:

Sted

Lise Meijers hus og atelier
Under Egen 7
Mern, 4735 Danmark
+ Google Maps
Select your currency
DKK Dansk krone
EUR Euro