Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

VISIONS-WORKSHOP: lyt til dine drømme

maj 22 @ 10:30 am - 2:00 pm

OM WORKSHOPPEN

Har du en drøm (måske endda en hemmelig, knapt hørbar én)?

Eller ville du bare ønske, du kunne mærke, hvad du i virkeligheden drømmer om?

Og kan du lide tanken om at forme dit liv ud fra dine dybeste længsler, til gavn for både dig og verden?

Så er dette workshoppen for dig!

JA TAK, JEG SKAL MED!

Nogle gange om året laver jeg selv denne lille visions-proces, og den har gang på gang hjulpet mig til at høre drømme, jeg ikke anede jeg havde. Og nok så vigtigt: processen giver mig redskaber til at handle på mine drømme med små, daglige, ladsiggørlige skridt. DET kan vores drømme lide!

Gennem skriveøvelser, creative quickie og enkle spørgsmål, guider jeg dig til det sted, hvor du kan høre dine egne drømme tale.

Dernæst hjælper jeg dig med, hvordan du kan prioritere hvilke drømme du ønsker at handle på i den kommende tid. Der vil desuden være mulighed for at trække et kort for større klarhed.

Vi runder af med en visions-øvelse, der vil styrke dig i at handle på din drøm, med små daglige skridt der passer til din dagligdag, som den ser ud lige nu.

Vi bliver et lille hold på max 6, så der vil være tid og ro til den enkelte.

Skal du med?

DET PRAKTISKE

TID: Torsdag d. 22.5 kl. 10.30 – 14

STED: Lises hyggelige atelier og stue, Under Egen 7, Mern

PARKERING: Der er masser af parkering langs hækken, lige inden du drejer forbi det lille postkassehus i selve landsbyfællesskabet, Åbakkehuse, hvor vores hjem er.

PRIS: 550 DKK

INKLUDERET I PRISEN: alle materialer inkl. en Lise Meijer notesbog str. A5, samt kaffe/ te og grovboller

MEDBRING: atelieret kan blive varmt på solskinsdage, så lag på lag-påklædning vil nok være behageligt!

DELTAGER ANTAL: jeg har plads til max 6

TILMELD DIG HER

Jeg glæder mig til at at lave denne proces lige netop nu. Det er tid at huske vores drømme!

Kærlig hilsen Lise Meijer

NB: Du er velkommen til at give din plads til en anden, skulle du blive forhindret. Betaling refunderes ikke.


UDTALELSER fra deltagerne på tidligere års Nytårskursus:

”SÅ meget håb, kreativitet og livskraft du hjælper frem fra vinterdybet i os alle! Jeg går optimistisk den kommende tid i møde i fuld tillid til at min VISION nu er en naturlig  del af mig, der udfolder sig i tidens fylde.” – Grethe Toftlund

”Tak for et vildt inspirerende og behageligt kursus, hvor man følte sig i gode hænder hele vejen. Der var en god struktur og følte en mening med opbygningen. Håber jeg igen får muligheden for at deltage på en af dine kurser.” Nina Jacobsen

OM UNDERVISEREN

  • 15 års erfaring i at undervise i livsvisioner. En lang række workshops i visionboard og livsdrømme.
  • 3 års erfaring i 1- 1 coaching i kreativitet og livsdrømme.
  • Varm og empatisk underviser med en afslappet nede-på-jorden tilgang til den spirituelle side af livet.
  • Godt øje for både gruppen og den enkeltes plads og vækst.
  • Har firma med egen kunst samt webshop med egne produkter
  • Kender fra egen krop det med ikke at få skabt det man drømmer om – tager dagligt min egen medicin og gør det alligevel – med små ladsiggørlige skridt
  • Baggrund indenfor kunstmaleri, dans og teater

Du kan læse mere om Lise på www.lisemeijer.dk, eller evt. lytte til Forfatterhjørnet podcast hvor Charlotte Heje Haase inviterer Lise til at fortælle om sin egen livsrejse mod et liv med kunst og kurser som omdrejningspunkt: Forfatterhjørnet  – Vent ikke på tilladelse til at skabe.

Detaljer

Dato:
maj 22
Tidspunkt:
10:30 am - 2:00 pm
Begivenhed Kategori:

Sted

Lise Meijers hus og atelier
Under Egen 7
Mern, 4735 Danmark
Select your currency
DKK Dansk krone
EUR Euro