“Your true colors” 40 x 50 cm, 3200 DKK

DINE SANDE FARVER

Kære du.

Det er efterår, og du ved ikke helt hvordan du skal bære din nye dragt. Du mindes forårets spæde farver som berusede og lokkede, og åbnede døre i dit liv så let som en æbleblomst flyver i vinden. Senere nød du sommerens farveorgie mens du lukkede øjnene og dansede i en kjole af duftende roser. åh, så flot du var i dit sommerskrud!

Alligevel foretrækker jeg dit efterår.

Jeg mærker hvem du i virkeligheden er, når efterårets gyldenhed skinner igennem alle dine blade med sandhedens lys. Jeg ser alt det som hele tiden var inden i dig, udenpå. Det vise. Det rå. Det som er bange for at dø. Det som ved, at kærligheden aldrig dør. Det bundærlige, som de ord du tør udtale når du ikke længere har noget at tabe, men alt at vinde.

I dit efterår ser jeg det hos dig, jeg ved jeg kan stole på. Jeg ser du ting du har bygget inden i dig, en rigdom ingen kan stjæle. Kvaliteter som lever fordi du har vundet dem, hver og en, gennem dit livs smerte og glæde.

Og jeg ser den ydmyghed der bor hos den som har erkendt sine egne fejl, og indset at det i grunden slet ikke er fejl; blot et område af livet hvor kærlighedens lys endnu ikke er trængt helt ind.

Jeg ser din vildskab – din styrke, og din evne til at sætte din egen retning uden at knuse andre på din vej.

Jeg elsker dig, fordi du er dig selv med alle dine farver. Og jeg elsker din efterårs dragt!

Kærlig hilsen Lise.

PS: teksten er fra Kreative Tirsdags Vitaminer, skriv dig på og modtag dem i din indbox hver tirsdag: http://eepurl.com/BpjMD

Modtag en printselv gave

(0 kr)

 

Tilmeld dig ugentlige KREATIVE TIRSDAGS VITAMINER pr. mail og modtag en gave med "alt hvad du behøver"

Fantastisk! Tjek din e-mail for at bekræfte, så er din gave på vej!

Select your currency
EUR Euro