Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

DIN KREATIVE NØGLE – sangforedrag i København

juni 15, 2019 @ 7:30 pm - 9:30 pm

KØB DIN BILLET HER – 75 kr. i forsalg/ 100 kr. i døren – max 25 pladser.

I sangforedraget DIN KREATIVE NØGLE fortæller jeg om at lokke mere kreativitet og skaberglæde ind i vores liv. Du får glimt fra min egen rejse som bl.a. ledte mig tilbage til penslerne efter 20 års pause, og jeg videregiver nogle af de små men virkningsfulde nøgler jeg har fundet undervejs til at åbne for den kreativitet som vi alle besidder, også du! De skønne ideer venter blot på at vi giver dem de rette betingelser til at blomstre.

Jeg læser op fra et par af mine Kreative Vitamin-tekster, og synger egne sange, om at folde vingerne ud og finde sig til rette i livet. Der vil også være fællessang, samt en lille kreativ øvelse.

Kort sagt: en kreativ vitaminpille til sjælen!

Efter sangforedraget er der pærecider og snacks til alle, og der vil være åbent i shoppen med kunstprint.

Jeg håber du har lyst til at komme og være med – magien skaber vi sammen!

Pris: 75 kr. i forsalg/ 100 i døren, incl pærecider og snacks

Bemærk: der er max plads til 25 personer!

Tid: 15. juni kl. 19.30 – 21.30

Sted: Silent Mind Annekset, Ved Slusen 21, 2300 København S SE HVORDAN DU FINDER VEJ NEDENFOR!

KØB DIN BILLET HER

Find vej til Silent Mind Circles

I BIL: 

“Ved Slusen” ligger i selve krydset Artillerivej & Sjællandsbroen. Du skal – stik mod al logik – krydse cykelstien. Det ER lovligt. Når du kommer 500 meter ned ad vejen, kommer der et T-kryds, hvor der går to veje til venstre, det ene er en cykelsti og den anden er en grusvej. “Silent Mind Circles”  ligger på hjørnet af grusvejen. Der er GRATIS PARKERING.

I BUS: 

Buslinje 34 har stoppested “Ved Slusen”, som er 150 meter fra Silent Mind Circles. Du skal gå under sjællandsbroen gennem viadukten. Buslinje 4A har stoppested ved Sluseholmen eller ved Artillerivej/Sjællandsbroen, som begge ligger 500 meters gang fra Silent Mind Circles. Buslinje 250S har stoppested ved Artillerivej/Sjællandsbroen, som ligger 500 meters gang fra Silent Mind Circles. Havnebus 991 har stoppested ved Teglholmen, som ligger 20 minutters gang fra Silent Mind Circles.

PÅ CYKEL: 

Kør langs Islands Brygge langs havnefronten, forbi Nokken og hele vejen til du kommer over den lille bro Ved Slusen. Der drejer du til højre og kan se en rødmalet pavillion, hvorpå der står Silent Mind Circles.

Detaljer

Dato:
juni 15, 2019
Tidspunkt:
7:30 pm - 9:30 pm
Begivenhed Kategori:
Select your currency
DKK Dansk krone
EUR Euro