Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

ONLINE NYTÅRSKURSUS 2021 – dine Hjertevisioner

januar 28, 2021 @ 8:00 pm - februar 18, 2021 @ 9:30 pm

workshop online

Live-undervisning på zoom over tre torsdag aftener: d. 28. januar samt d. 4. og 18. februar, alle gange kl. 20 – 21.30. Kan du ikke deltage live kan du se optagelserne efterfølgende i dit helt eget tempo.

NB: Da den online version af Nytårs workshop i år er aflyst grundet situationen i verden, har jeg valgt at gøre det jeg har drømt om i tre år nu: JEG HOLDER DET ONLINE! Og til en skøn intro-pris.

JEG ER KLAR TIL AT KØBE BILLET!

 

OM KURSET

Brug tre aftener på at lytte dybt og mærke dine inderste ønsker, så du får sat en kurs i 2021 der klinger med det som er allervigtist for dig. Kurset er designet så blidt men sikkert guides til at lære mere om hvad du længes mest efter i dit liv lige nu; måske er det følelsen af fællesskab, af frihed, at kunne give dine gaver til andre eller noget helt fjerde du drømmer om. Vi ser også på hvordan ser disse ønsker ser ud omsat til den hverdag du lever i.

Når du kender dine inderste ønsker, bliver det langt lettere at finde vej i livets mange store og små valg. Du får nemlig adgang til det dit hjerte længes efter. Vores hjerte-visioner er kendetegnede ved at de altid gavner BÅDE os selv og helheden. Det er ikke noget du behøver udtænke at de gør, det sker helt automatisk når vi vender blikket mod det som virkelig betyder noget for os.

OM INDHOLDET

Gennem blid bevægelse, meditation, spørgsmål og fri skrivning guider jeg dig ind til et sted hvorfra du kan mærke hvad du i hjertet længes allermest efter.

I løbet af kurset skaber vi hver især et ”Sjæle-kompas”, et lille visuelt billede (eller en udvidet ”Creative Quickie”) der repræsenterer din vision, og kan guide dig på din rejse ind i 2021. Til dette bruger vi udklip fra blade, samt skrevne ord, og du behøver på ingen måde være særligt kreativ for at lave dit Sjæle-kompas, du skal blot kunne rive billeder ud og lime dem på papir.

Vi lytter dybt med hjertet, og kaster nettet helt ud i universet, og så bliver vi konkrete og jordnære og afrunder med at finde de små bitte skridt vi kan tage for at styre vores liv og vores år i den rigtige retning – på hjertets vej.

MODUL 1 – Lyt til dine drømme for 2021

Live på zoom torsdag d. 28.1. kl. 20 – 21.30 (eller se videooptagelsen bagefter)

Gennem skriveøvelser, let fysisk bevægelse og en ”creative quickie” guider jeg dig til det sted hvorfra du kan se, føle og mærke nogle af dine vigtigste drømme.

Når vi lytter med hjertet, bliver vi i stand til både at se vores personlige drømme samtidig få øje på hvordan de drømme kan bidrage til verden, på små eller store måder. Sjovt nok gør dette skift i perspektiv ofte at vi oplever det man kan kalde ”tusind usynlige hjælpende hænder” på vores vej mod virkeliggørelsen af drømmene.

MODUL 2 – skab et sjæle-kompas

Live på zoom torsdag d. 4.2. kl. 20 – 21.30 (eller se videooptagelsen bagefter)

Denne aften skaber vi hver vores sjæle-kompas (en slags udvidet creative quickie). Der vil også være en skrive-øvelse, og vi slutter af med en lille meditation. Dette er en meget kreativ aften – men lad dig ikke narra – SÅ meget sker indeni, mens hænderne arbejder sammen med vores fint tunede fokus. Vi taler også om hvordan vi kan samle visionen op når vi, uundgåeligt, indimellem taber tråden i takt med at hverdagen kræver sit.

MODUL 3 – Se det ske

Live på zoom torsdag d. 18.2. kl. 20 – 21.30 (eller se videooptagelsen bagefter)

Det er her det virkelig ”juicy” sker. Vi arbejder med at styrke vores indre vision – vores billede af det vi ønsker os i 2021 (kræver kun hvad du allerede har!) og vi hælder forarbejdet fra modul 1 og 2 i vores indre smelte-digel og mærker visionen i hver en celle. Vi lægger også en plan for de første bittesmå handlinger, for ingen vision kan stå alene uden handling. Til slut sender vi visionerne godt afsted på deres arbejde – og skåler i kaffe, te, vand eller bobler.

Forud for hvert modul vil du desuden modtage en mail med info om hvad du skal have klar. Se desuden herunder.

DET PRAKTISKE

TID: Tre torsdag aftener: d. 28. januar samt d. 4. og 18. februar, alle gange kl. 20 – 21.30. Kan du ikke deltage live kan du se optagelserne efterfølgende i dit helt eget tempo.

STED: Live på zoom, jeg sender link ud inden, eller find det via kursus-siden, (du får link ved tilmelding). Du vælger selv om du vil have kamera på. Videoerne vil være tilgængelige i tre måneder efter kurset, og du kan downloade dem til evigt eje.

FACEBOOK GRUPPE: Du bliver inviteret ind i en privat facebook-gruppe, hvor du kan stille spørgsmål til underviseren eller deltagerne og f.eks. poste fotos fra din proces, så vi bedre kan mærke at ingen af os er alene.

MEDBRING:

  • Notesbog
  • Ulinieret papir til creative quickie (f.eks A4 papir eller en notesbog uden linier)
  • 4-5 blade du må rive i
  • Limstift
  • Blyant eller kuglepen
  • En tusch, meget gerne vandfast så du kan skrive hen over de blanke motiver fra bladene
  • posca-penne/ molotow penne i forskellige farver, hvis du er typen der elsker at dekorere dine quickies med små doodler i farver (ikke nødvendigt)
  • Og naturligvis en dejlig kop te eller kaffe.
  • Til modul 2: Et ark A3 papir eller karton til sjælekompasset (eller 2 stk. A4 papir limet sammen!).
  • Til modul 3: et glas bobler eller danskvand som afrunding

VIGTIGT: Du skal have installeret og afprøvet zoom inden vi starter.

Kan du ikke deltage live, kan du efterfølgende se videooptagelsen på kursus-siden hvor den bliver liggende i tre måneder. Du kan desuden downloade alle tre videoer til evigt eje.

INTRO-PRIS: 375 DKK- for hele kurset (det fysiske kursus med samme indhold koster 1400 DKK)

KØB BILLET

 

Udtalelser fra deltagerne på tidligere års Nytårskursus (da vi kunne mødes fysisk):

“Tak for et spændende, lærerigt og sjovt kursus. Super godt tilrettelagt, dejlig atmosfære og mennesker som jeg kan få lyst til at lære nærmere at kende.Dejligt at blive bekræftet i at det nytter at drømme og sætte sig store mål. Jeg føler mig løftet og glad med nye perspektiver. Jeg skal stadig øve mig, men lyset stråler bare lidt mere efter sådan et dejligt kursus!”  – Lone Schierup

”Tak for et vildt inspirerende og behageligt kursus, hvor man følte sig i gode hænder hele vejen. Der var en god struktur og følte en mening med opbygningen. Håber jeg igen får muligheden for at deltage på en af dine kurser.” Nina Jacobsen

”SÅ meget håb, kreativitet og livskraft du hjælper frem fra vinterdybet i os alle! Jeg går optimistisk det nye år i møde i fuld tillid til at min VISION nu er en naturlig  del af mig, der udfolder sig i tidens fylde.” – Grethe Toftlund

Det vil glæde mig så meget at have dig med på denne skattejagt efter Hjerte-visioner for 2021. Læs mere og tilmeld dig lige herunder – så er rejsen igang!

Lyt med dit hjerte – og find vejen mens du går den!

Kærlig hilsen Lise Meijer

 

 

OM UNDERVISEREN

  • 14 års erfaring i at undervise i livsvisioner. En lang række workshops i visionboard og livsdrømme.
  • 3 års erfaring i 1- 1 coaching i kreativitet og livsdrømme.
  • Varm og empatisk underviser med en afslappet nede-på-jorden tilgang til den spirituelle side af livet.
  • Godt øje for både gruppen og den enkeltes plads og vækst.
  • Har firma med egen kunst samt webshop med egne produkter
  • Kender fra egen krop det med ikke at få skabt det man drømmer om – tager dagligt min egen medicin og gør det alligevel – med små ladsiggørlige skridt
  • Baggrund indenfor kunstmaleri, dans og teater

Du kan læse mere om Lise på www.lisemeijer.dk, eller evt. lytte til Forfatterhjørnet podcast hvor Charlotte Heje Haase inviterer Lise til at fortælle om sin egen livsrejse mod et liv med kunst og kurser som omdrejningspunkt: Forfatterhjørnet  – Vent ikke på tilladelse til at skabe.

Detaljer

Start:
januar 28, 2021 @ 8:00 pm
Slut:
februar 18, 2021 @ 9:30 pm
Begivenhed Kategori:
Select your currency
DKK Dansk krone
EUR Euro