KREATIVE SANGFOREDAG MED LISE:

NB: Alle mine foredrag kan vaieres i længde efter ønske, fra 20 minutter til 2 timer, og vil som regel være krydret med en eller flere af mine egne sange, akkompagneret på guitar.

CREATIVE VITAMINS ORAKELKORT – tilblivelse og anvendelse 

I august 2021 udgav jeg Creative Vitamins orakelkort og i juli 2022 udkommer 2. oplag via forlaget Fønix musik.

Hør den magiske fortælling om tilblivelsen af Creative Vitamins orakelkort, som rummer tre herlige sammentræf der kunne have været overset men ikke blev det.

I løbet af foredraget vil jeg demonstrere hvordan man på meget enkel vis kan lave en mini-intuitiv læsning med kortene. Dernæst kan publikum prøve kræfter med disse helt enkle intuitionsøvelser to og to.

Undervejs læser jeg op fra de poetiske tekster der hører til kortene og og synger et par af mine egne sange, som læner sig så fint op ad kortenes budskaber.

En poetisk stund hvor du samtidig lærer en helt enkel måde at bruge kortene på.

 

 DE FEM KREATIVE NØGLER

Jeg har opdaget at der er en håndfuld ting jeg og alle kreative mennesker jeg kender, gør igen og igen – en slags ”kreative nøgler” som er grundlaget for ethvert kreativt liv:

LYTTE – HANDLE – NÆRE – GIVE – TAKKE.

Jeg vil gennemgå nøglerne hvordan daglig brug af dem kan lokke mere kreativitet og skaberglæde ind i vores liv. Du får undervejs glimt fra min egen rejse som bl.a. ledte mig tilbage til penslerne efter 20 års pause, og jeg videregiver nogle af de små men virkningsfulde redskaber jeg dagligt bruger til at åbne for kreativiteten. Dette er noget alle kan gøre selv, de skønne ideer venter blot på at vi giver dem de rette betingelser til at blomstre.

Jeg læser op fra bogen Kreative Vitaminer og synger egne sange om at folde vingerne ud og finde sig til rette i livet. Der vil være mulighed for at inddrage fællessang, samt en lille kreativ øvelse.

Kort sagt: en kreativ vitaminpille til sjælen!

 AT TÆNDE LYS

I foredraget AT TÆNDE LYS fortæller jeg om rejsen fra at bære på en længsel og nogle knapt hørlige drømme til endelig at finde mod til at sætte de første handlinger på.

Du vil høre om min detektiv rejse mod at finde ud af hvad jeg brændte for og hvordan jeg undervejs opdagede en helt anden og langt vidunderligere drøm end den jeg først kunne få øje på.

Det er min erfaring at det altid nytter at lytte til de drømme vi bærer i hjertet og ikke lade dem kvæles af kritik inden de overhovedet ser dagens lys: De drømme er her for at bringe mere glæde og lys ind i verden, og vores største opgave er at finde mod til at tage de første spæde skridt så vejen kan begynde at vise sig.

Foredraget bindes sammen af sang og guitarspil med fortolkninger af egne og andres sange. Det er også muligt at inddrage en helt enkel kreativ øvelse der kan øge kreativiteten i hverdagen.

Kontakt Lise for at aftale tid og pris: 40547946/ [email protected]

 

Herunder kan du se en kort video med min egen sang ” I saw your angels”, optaget under foredraget AT TÆNDE LYS i Paradehuset – orangeriet på Gisselfeld kloster, efteråret 2016 – Video: Lise Zacho

Select your currency
EUR Euro