Motiv: Circus of balance, original solgt. Fås som Kunstprint – lige nu med 20%!
Jeg har noget jeg gerne vil fejre! Det er nemlig 10 år siden jeg tog jeg en malepensel i hånden og malede et maleri, for første gang i næsten 20 år. Jeg er SÅ taknemmelig for at maleriet fandt vej tilbage til mig, og jeg til det – og derfor får du hele februar ud 10% på ALLE original-malerier. Desuden er der 10 – 20 % i shoppen med produkter. Jeg kan også varmt anbefale at du skriver dig på mit nyhedsbrev hvor der bl.a. vil være en print-selv-gave.
Men hvad var det der skete….dengang jeg var 25 og troede at jeg skulle leve af at male, og hvordan fandt jeg tilbage efter at have sluppet maleriet i så mange år?
Den fortælling får du her:
EN DRØM JEG VAR LIGE VED AT OVERHØRE
I oktober 2010 kom jeg kørende hjem fra Præstø, hvor jeg havde holdt en workshop om hvordan vi får mere kreativitet i hverdagen. Efterårssolen stod lavt, og lige der på landevejen, med de gyldne træer farende forbi, så jeg med ét verden i farver og penselstrøg.
Det var næsten fysisk – jeg kunne se strukturen i penselstrøgene, og mærke den knækkede lille mod den gyldne og den brunligt støvede grønne så tydeligt at jeg fik gåsehud.
Det var som om selve livet talte til mig lige der, og hviskede “hvem tror du egentlig du prøver at narre?”
Min workshop i Præstø havde netop handlet om, at i stedet for at vente til “en skønne dag” med at udleve vores drømme, så kan vi altid begynde NU med at gøre selv en lille bitte smule af det vi dybest inde længes efter. Også selv om den fulde store drøm synes uopnåelig. Vi ved måske ikke hvor det leder hen, men om ikke andet bringer det glæde til hverdagen.
Og dér kørte jeg og havde stort set ikke rørt en pensel i 20 år, skønt maleriet var min store kærlighed som ung, og også mit første uddannelses valg – som jeg dog senere afveg fra, pågrund af….livet.
(Mig (Lise) på hug med visions-æg under mit kursus i Præstø)
HVORFOR
Men hvorfor malede jeg ikke i alle de år?
Den korte version er, at jeg, som så mange af os, gik og ventede på en skønne dag. Livet havde ledt mig væk fra penslerne, men den skønne dag ville komme, og den dag ville jeg pludselig på magisk vis have tid, inspiration og mod til at male igen.
Den lidt længere historie er, at der var sket nogle ting som gjorde at jeg ikke længere troede på mig selv som kunstner.
Jeg var begyndt at se UD i verden for at finde tilladelse til at male som jeg ville, i stedet for at se IND. Og derude i verden så jeg en hel masse meninger og regler for kunst – mest noget med at det skulle være mørkt, grave dybt, være uforudsigeligt eller chokerende, og meget vigtigt: have et koncept som omdrejningspunkt.
Jeg ville bare gerne male det jeg naturligt havde i mig – og ofte var det jeg malede lyst og roligt og endda (hold lige godt fast!): både romantisk og naivt!!! Jeg kunne ikke lige få øje på en plads til én som mig derude.
I stedet uddannede jeg mig indenfor dans og teater. Jeg havde ingen ambitioner om at blive udøvende danser eller skuespiller, men jeg elskede den fysiske kreativitet, og jeg elskede måske allermest at gøre noget kreativt hvor jeg ikke havde så mange ambitioner på spil.
Efter uddannelserne indenfor maleri, teater og bevægelse underviste jeg i en lang årrække børn og unge i disse ting.
Men indeni vidste jeg hele tiden at der var noget jeg længtes efter at skabe, og jeg vidste at den længsel ikke kunne udleves alene ved at undervise. Jeg var nødt til selv at skabe noget – jeg kunne bare ikke få øje på hvad eller hvordan.
Og en dag var der altså gået næsten 20 år….
Motiv: Bridge to Hope – original maleriet er til salg – måske vil det hjem til dig?
DET INDRE KOMPAS
Jeg tror vi alle har et kompas indeni. Kompasset består af vores længsler, og længslerne lyver aldrig. Vi kan holde os for ørerne så vi ikke hører dem – og det kan vi desværre ende med at gøre et helt liv, måske fordi vi er bange for konsekvenserne hvis vi lytter. Tænk hvis vi hørte noget der betød vi var nødt til at flytte os!
Men det smarte er at NÅR vi lytter, er det helt op til os hvordan vi oversætter det vores længsler fortæller os.
Det behøver slet ikke være så farligt som vi gør det til, og vi behøver hverken flytte til Afrika eller blive skilt for at udleve vores dybeste længsler (med mindre selvfølgelig, at vi oprigtigt gerne vil skilles eller flytte til Afrika, eller måske endda skilles og flytte til Afrika – i så fald gælder det selvfølgelig bare om at komme afsted!)
Det eneste vores længsler kræver er at vi tør lytte til vores drømme, og at vi er villige til at tage det første lillebitte skridt, i den hverdag vi har lige nu.
Det er alt. Gør vi det, vil længslerne omgående blive vores ven og vejviser.
Det vidste jeg udmærket godt – jeg havde endda lavet en workshop om det, og alligevel havde jeg formået at holde mig for ørerne så jeg ikke kunne høre min egen dybe længsel efter at male fra hjertet.
Men lige der på landevejen, i den nedgående oktober-sol, lyttede jeg.
Noget kunne begynde at spire.
Motiv: Fly on your own wings, original solgt Fås som Kunstprint – lige nu med 20%!
DRØMME BYGGES SKRIDT FOR SKRIDT
To måneder senere, i februar 2011, tog min mand vores to små børn med til sit hjemland Holland, og gav mig den gave at have en uge alene hjemme. Og det var dér jeg igen begyndte at male. Med nye strøg og en helt ny måde at lytte indad.
Det åbnede et rum til min helt egen stemme, et rum der havde været lukket alt for længe. Jeg fornemmede hvor vigtigt det var ikke at slippe den nyfundne passion af syne, og i et helt år malede jeg hver eneste mandag. Nogle dage blot en time, men male gjorde jeg.
Og derfra udfoldede sig en vej jeg på ingen måde havde kunnet regne ud på forhånd. En vej hvor malerierne landede på postkort, kalender og notesbøger, en vej med udstillinger og foredrag, og med udgivelsen af min første bog. Hvor det jeg skabte skridt for skridt blev til noget jeg kunne dele med verden – i en eller anden form.
Mange workshops er blevet undervist de seneste 10 år – ofte for folk der ligesom jeg havde begravet en drøm om at være kreativ. Jeg kendte den rejse indefra, og at vise andre hvordan man kan lytte til længsler og oversætte dem til handlinger der bringer håb til både en selv og andre, det har været og er en kæmpe glæde.
AF HJRETET TAK!
TAK!
Jeg er dybt taknemmelig for de sidste 10 års rejse, for hvert eneste rørende møde der er opstået i kølvandet på at jeg fandt mod til at lytte til mine kreative længsler. Taknemmelig for de mennesker der gerne ville købe malerier, produkter og kurser. Taknemmelig for at indse at jeg godt kan have en forretning uden at proppe mit virke ind i en bestemt forretningsmodel. At den model der virker for mig, er igen og igen at se indad. Se det som er bagved. Se det som vil betyde noget selv den dag vi ikke længere er her, og verden lever videre med de ringe vi har sat i vandet.
Selvfølgelig vil jeg også gerne tjene penge på det jeg laver! Det er nødvendigt for at min familie og jeg kan trives, og det at modtage penge for de ting jeg kan, sætter mig fri til at gøre mere af det. Samtidig kan det give en grund-følelse af værdi, som betyder virkelig meget – ikke mindst for kunstnere.
Men allermest vil jeg bare gøre min del – lytte til længslerne og handle på dem så godt jeg kan – imens jeg er her. Det gør mig til et gladere menneske. Og det er for mig måske den fineste gave jeg kan give tilbage til skabelsen – at glædes over livet, og over at kunne være medskaber af det, på alle de små og store måder mine dage kan rumme.
Kærlige hilsner fra Lise.
