NYHED: min første single er ude nu!

NYHED: min første single er ude nu!

Kære Venner 🎶❤️🎶
Min allerførste single, nogensinde er nu udkommet! 🎶🎵🎶
Sangen “I wanted to sing you a song” er ude på alle streaming-tjenester (f.eks Spotify, Itunes og YouTube) og du kan lytte til den NU!
Denne sang er oprindeligt skrevet til min mor, som for mange år siden drog videre, men undervejs blev den lige så meget til enhver, der landet et sted, hvor livet niver og ingen ord rigtigt hjælper – og det er vel os alle på skift!
Måske ikke lige et typisk sommer-tema, men sangen insisterede så kraftigt på at udkomme nu, at jeg måtte lytte. Det er en mangeårig drøm, der går i opfyldelse med denne lille udgivelse 🎶❤️🎶
Vil du gøre mig en kæmpe tjeneste, så hop ind på din yndlings-streaming-tjeneste og søg på “Lise Meijer/ I wanted to sing you a song” – og giv sangen et lyt.
Du er også hjerteligt velkommen til at dele denne post.
En kæmpe stor tak til dygtige Oscar Pedersen (ham fra KAOS) for produktion og guitarspil!
Syngende glade (og lidt spændte!) hilsner fra Lise ❤️
PS: Skønt det ligner et fysisk album, jeg holder i hånden, så udkommer sangen altså kun digitalt. Planen er, at der kommer mere, og hvem ved, måske en dag et helt album….
Nye workshops (akvarel, akryl og mixed media!)

Nye workshops (akvarel, akryl og mixed media!)

Det er med stolthed jeg præsenterer to vaskeægte nyheder, aldrig før set i atelieret: Mal AKRYL i Lises atelier: Landskaber og vand d. 17.3.26 samt Mal AKVAREL i Lises atelier: sommerlandskaber 2. juni 2026. Naturligvis er der også stadig Mixed media workshops, hvor vi starter med papir og lag-på-lag akrylfarver. Desuden er der en Nytårsworkshop i København d. 4.1 og en Nytårsworkshop med orakelkort i mit atelier d. 29.1.

Når du bestiller et kursus i min shop, får du automatisk en e-mail med vedhæftet gavekort. Så er gaven til en anden, printer du det blot ud og skriver dit ordrenummer på. Voila! Så har du en MEGET fin gave!

Hjerteligt velkommen til det hele! Kærlig hilsen Lise.

     

ENDELIG KOM JEG OGSÅ I TV!

ENDELIG KOM JEG OGSÅ I TV!

En dag for et års tid siden delte jeg et minde på FB, hvor mit babysalmesangs-hold og jeg var i TV. Lidt for sjov skrev jeg, at nu hvor både mine babysalmesangere og en af mine plakater har været i TV (plakaten hang midt i “stuen” i TV2´s julekalender Juleønsket i 2015, og var med i næsten alle afsnit), hvornår mon det så blev min tur?

Og så fik jeg prompte en invitation til at komme i KIP-TV, om og med Kvinder i provinsen. 

Og når man sådan kalder ud og får svar, så er det en god idé at sige JA, det har jeg lært, så det gjorde jeg naturligvis! 

I mandags kom dygtige Marwan George så på besøg i mit atelier, og vi fik en skøn og hjertelig snak om alt fra hvordan jeg maler, hvad der ligger bag, og til hvorfor det lige blev Sårbarhed, Længsler, Forvandling og Håb, som blev kapitlerne i en af mine bøger. 

Interviewet er en halv time langt, og du kan se det på YouTube LIGE HER 

Del det hjerteligt gerne med nogen, du tror ville finde det inspirerende. 

De kærligste hilsner fra Lise.

Bogen TALE MED TRÆER – 36 Kreative Vitaminer til din sjæl kan nu forudbestilles!

Bogen TALE MED TRÆER – 36 Kreative Vitaminer til din sjæl kan nu forudbestilles!

D. 17. august udkommer min nye bog, 36 Kreative Vitaminer til din sjæl.

Der er bogreception på dagen (se under events) og du kan allerede nu forudbestille bogen LIGE HER

TALE MED TRÆER – 36 Kreative Vitaminer til din sjæl er opdelt i fire kapitler: Vitaminer for Sårbarhed, Længsler, Forvandling og Håb. Hver tekst er ledsaget af et sjælfuldt motiv. Denne kombination af motiver og ord danner en samling Kreative Vitaminer, der kan løfte og varme din sjæl.

Det gode ved Kreative Vitaminer er, at det er umuligt at over-dosere dem: Indtag dem i sengen, sammen med en herlig kop kaffe eller te, når du holder en lille pause i arbejdet, eller på en træstub i skoven. 

“Lise har en formidabel evne til at ramme lige ind i hjertet med sine smukke kreative tekster og hun formår altid at omfavne præcis det, vi alle har allermest brug for at høre, med hjerte-varme og dybt nærvær i hvert et ord.” – Flora Tara Melchiorsen, ekspert i krop og psyke

Vi ses igen om et par uger!

Vi ses igen om et par uger!

“JEG TALER LIGE MED ET TRÆ” <3

Kære venner, de kommende to uger er jeg ikke at træffe, da jeg har en bog-deadline, som jeg vil give fuldt fokus.

Jeg glæder mig meget til at kunne præsentere bogen “TALE MED TRÆER – kreative vitaminer til din sjæl”, når den udkommer midt august 2023, samtidig med at min første bog, “KREATIVE VITAMINER” også endelig, endelig genudkommer.

Fra mandag d. 26, træffes jeg igen – og er der noget uopsætteligt, kan du prøve at sende en mail på mail@lisemeijer.dk – den tjekker jeg i ny og næ.

Kærlige juni-hilsner fra Lise – og et træ.

Maledag og Kreativ mentorsamtale – nu med smukt GAVEKORT!

Maledag og Kreativ mentorsamtale – nu med smukt GAVEKORT!

Som noget ganske nyt, kan du nu købe dig adgang til en personlig MALEDAG eller en KREATIV MENTORSAMTALE direkte i min webshop. (Du kan også stadig booke ved at kontakte mig/ overføre aftalt beløb).

Når du køber gennem shoppen, får du automatisk tilsendt et smukt Lise Meijer- gavekort, som du selv printer ud og udfylder med hvad det gælder for, samt dit ordrenummer – så har du en fin gave at give, hvis modtageren er en anden end dig selv.

Det er også langt lettere, hvis du ønsker dig disse ting – så deler du blot linket til MALEDAGE eller MENTORSAMTALER – og dine kære kan nemt opfylde dine ønsker uden, at de behøver tage personlig kontakt til mig. Hurra for NEMT, ikke sandt?

De kærligste hilsner fra Lise.

Select your currency
DKK Dansk krone
EUR Euro