KREATIV FREDAGSBAR – live på FB eller gense på Youtube!

KREATIV FREDAGSBAR – live på FB eller gense på Youtube!

Kære du.
Er du til små guidede kreative stunder?
Og har du indimellem lidt svært ved at få sat dig ned og få begyndt? (Tror vi ALLE kender lige det.)

Ca. 1 x om måneden holder jeg KREATIV FREDAGSBAR – 45 minutter live på min Facebookside. Videoerne kan du bagefter finde inde på min side, men nu har jeg også oploadet dem til Youtube, så du kan se og gense dem via min kanal Lise Meijer lige HER, værs´go!

Det er helt stille og roligt, og du kan sidde og lave øvelserne sammen med mig hjemme i din stue, mens det foregår.
Det kræver blot nogle ark hvidt papir, et par blade du kan rive i, en tusch (eller flere, gerne mindst én der er vandfast, men intet problem hvis du ikke lige har det) samt limstift eller tape.
Sammen laver vi en Creative quickie (eller to…). Måske en lille skrive-øvelse. Ofte inviterer jeg kroppen med, eller jeg læser måske op, trækker et af de nye creative vitamins orakelkort eller synger en af mine sange for dig.
Det handler sådan set bare om at røre i vores indre gryde, så kreativiteten kan begynde at boble. Det gør den når vi rører i den. Det LOVER jeg dig.

Dette efterår kommer der tre gange KREATIV FREDAGSBAR.

15.10 – KREATIV FREDAGSBAR – GÅ INDAD (m skriveøvelse, orakelkort & creative quickie)

12.11 – KREATIV FREDAGSBAR – LYT TIL DINE LÆNGSLER (m skriveøvelse, orakelkort og creative quickie)

10.12 (Jule-edition) KREATIV FREDAGSBAR – SKAB EN LYSESTAGE m papirklip & syltetøjsglas. (Større børn kan sagtens deltage, ca. fra 9 år og op)

Ca. én fredag om måneden går jeg live på min facebook-side Lise Meijer – Creative Vitamins, hvor jeg laver små øvelser der kan varme kreativiteten op.
Kom og vær med live via min Facebookside Lise Meijer – Creative Vitamins. (Eller se/gense dem på Youtube når de er oploadet)
Kærlig hilsen Lise.
Creative Vitamins orakelkort udkommer 18. august- lad os fejre det!

Creative Vitamins orakelkort udkommer 18. august- lad os fejre det!

I hele 8 år har Creative Vitamins orakelkort været undervejs, og NU ER DE HER ENDELIG!
DET skal fejres! Derfor inviterer jeg ALLE som har lyst til en lille stund live på facebook, hvor jeg fortæller lidt om tilblivelsen af Creative Vitamins Orakelkort og om hvordan man kan bruge kortene.
Sammen trækker vi et kort (har du ikke kortene, trækker jeg ét på vegne af alle – og derefter vil der være en lille skriveøvelse inspireret af det kort du (eller jeg) trak. Og mon ikke også jeg synger en sang for jer – jo, det kan jeg mærke at jeg vil gøre!
Du hopper bare ind på min facebookside Lise Meijer – Creative Vitamins d. 18. august lige omkring kl. 20, så popper live-videoen op som en ny post (klik evt. genopfrisk), klik på videoen der kommer frem på siden – og du er med!
Alt du skal bruge er noget at skrive på og med, og dine Creative Vitamins orakelkort, hvis du har dem (hvis ikke er det helt ok, intet problem!)
Det vil glæde mig meget om du vil fejre denne dag med mig!
ORAKELTOUR FYN
Du har også mulighed for at møde både mig og Mette Kallerup live til en sjælegod aften på Fyn. Mette er tarotmester, og på disse aftener vil hun lave demo-læsninger samt instruere deltagerne i selv at bruge intuitionen sammen med kortene. Jeg, Lise vil fortælle om tilblivelsen, både af motiver, tekster og om at udgive orakelkort, og så vil jeg synge en sang for jer – akkompagneret af min guitar.
31.8 kl. 19 – Ringe
1.9 kl. 19 – Stenstrup
ORAKELTOUR SJÆLLAND
der bliver også en orakeltour med tre aftener på sjælland (og forhåbentlig senere en i jylland!)
Datoerne er:
28.9 (Kbh eller Præstø, info følger)
29.9 (Kbh eller Præstø, info følger)
30.9 Roskilde (mere info følger)
Der er en temmelig magisk historie om hvordan idéen til kortene blev plantet, og om selve rejsen mod udgivelse. Den historie skal jeg nok fortælle i løbet af disse fejringer! Som en lille teaser kan jeg fortælle at da jeg i 2013 blev spurgt af en ekspedient i det ukendtes boghandel, om jeg havde overvejet at skabe sådan en pakke, var min indre reaktion: ELLERS TAK! Jeg skal da ikke til at lave orakelkort! (Bare rolig, jeg fik svaret den virkelig skønne kvinde høfligt).

TAK til alle som har støttet og ventet og været det bedste heppe-kor, nogen kunstner og orakelkort-mager kunne ønske sig!

Kærlig hilsen Lise.
PS: Du kan forudbestille kortene til og med d. 1.8 og få sendt dem så de er der på udgivelsesdagen: https://lisemeijer.dk/produkt-kategori/orakelkort/
10 ÅRS MALE-JUBILÆUM! (10 – 20% rabat på ALT!)

10 ÅRS MALE-JUBILÆUM! (10 – 20% rabat på ALT!)

Motiv: Circus of balance, original solgt. Fås som Kunstprint – lige nu med 20%!

Jeg har noget jeg gerne vil fejre! Det er nemlig 10 år siden jeg tog jeg en malepensel i hånden og malede et maleri, for første gang i næsten 20 år. Jeg er SÅ taknemmelig for at maleriet fandt vej tilbage til mig, og jeg til det – og derfor får du hele februar ud 10% på ALLE original-malerier. Desuden er der 10 – 20 % i shoppen med produkter. Jeg kan også varmt anbefale at du skriver dig på mit nyhedsbrev hvor der bl.a. vil være en print-selv-gave.

Men hvad var det der skete….dengang jeg var 25 og troede at jeg skulle leve af at male, og hvordan fandt jeg tilbage efter at have sluppet maleriet i så mange år?

Den fortælling får du her:

EN DRØM JEG VAR LIGE VED AT OVERHØRE
I oktober 2010 kom jeg kørende hjem fra Præstø, hvor jeg havde holdt en workshop om hvordan vi får mere kreativitet i hverdagen. Efterårssolen stod lavt, og lige der på landevejen, med de gyldne træer farende forbi, så jeg med ét verden i farver og penselstrøg.

Det var næsten fysisk – jeg kunne se strukturen i penselstrøgene, og mærke den knækkede lille mod den gyldne og den brunligt støvede grønne så tydeligt at jeg fik gåsehud.

Det var som om selve livet talte til mig lige der, og hviskede “hvem tror du egentlig du prøver at narre?”

Min workshop i Præstø havde netop handlet om, at i stedet for at vente til “en skønne dag” med at udleve vores drømme, så kan vi altid begynde NU med at gøre selv en lille bitte smule af det vi dybest inde længes efter. Også selv om den fulde store drøm synes uopnåelig. Vi ved måske ikke hvor det leder hen, men om ikke andet bringer det glæde til hverdagen.

Og dér kørte jeg og havde stort set ikke rørt en pensel i 20 år, skønt maleriet var min store kærlighed som ung, og også mit første uddannelses valg – som jeg dog senere afveg fra, pågrund af….livet.

(Mig (Lise) på hug med visions-æg under mit kursus i Præstø)

HVORFOR

Men hvorfor malede jeg ikke i alle de år?

Den korte version er, at jeg, som så mange af os, gik og ventede på en skønne dag. Livet havde ledt mig væk fra penslerne, men den skønne dag ville komme, og den dag ville jeg pludselig på magisk vis have tid, inspiration og mod til at male igen.

Den lidt længere historie er, at der var sket nogle ting som gjorde at jeg ikke længere troede på mig selv som kunstner.

Jeg var begyndt at se UD i verden for at finde tilladelse til at male som jeg ville, i stedet for at se IND. Og derude i verden så jeg en hel masse meninger og regler for kunst – mest noget med at det skulle være mørkt, grave dybt, være uforudsigeligt eller chokerende, og meget vigtigt: have et koncept som omdrejningspunkt.

Jeg ville bare gerne male det jeg naturligt havde i mig  – og ofte var det jeg malede lyst og roligt og endda (hold lige godt fast!): både romantisk og naivt!!! Jeg kunne ikke lige få øje på en plads til én som mig derude.

I stedet uddannede jeg mig indenfor dans og teater. Jeg havde ingen ambitioner om at blive udøvende danser eller skuespiller, men jeg elskede den fysiske kreativitet, og jeg elskede måske allermest at gøre noget kreativt hvor jeg ikke havde så mange ambitioner på spil.

Efter uddannelserne indenfor maleri, teater  og bevægelse underviste jeg i en lang årrække børn og unge i disse ting.

Men indeni vidste jeg hele tiden at der var noget jeg længtes efter at skabe, og jeg vidste at den længsel ikke kunne udleves alene ved at undervise. Jeg var nødt til selv at skabe noget – jeg kunne bare ikke få øje på hvad eller hvordan.

Og en dag var der altså gået næsten 20 år….

Motiv: Bridge to Hope – original maleriet er til salg – måske vil det hjem til dig?

DET INDRE KOMPAS

Jeg tror vi alle har et kompas indeni. Kompasset består af vores længsler, og længslerne lyver aldrig. Vi kan holde os for ørerne så vi ikke hører dem – og det kan vi desværre ende med at gøre et helt liv, måske fordi vi er bange for konsekvenserne hvis vi lytter. Tænk hvis vi hørte noget der betød vi var nødt til at flytte os!

Men det smarte er at NÅR vi lytter, er det helt op til os hvordan vi oversætter det vores længsler fortæller os.

Det behøver slet ikke være så farligt som vi gør det til, og vi behøver hverken flytte til Afrika eller blive skilt for at udleve vores dybeste længsler (med mindre selvfølgelig, at vi oprigtigt gerne vil skilles eller flytte til Afrika, eller måske endda skilles og flytte til Afrika – i så fald gælder det selvfølgelig bare om at komme afsted!)

Det eneste vores længsler kræver er at vi tør lytte til vores drømme, og at vi er villige til at tage det første lillebitte skridt, i den hverdag vi har lige nu.

Det er alt. Gør vi det, vil længslerne omgående blive vores ven og vejviser.

Det vidste jeg udmærket godt – jeg havde endda lavet en workshop om det, og alligevel havde jeg formået at holde mig for ørerne så jeg ikke kunne høre min egen dybe længsel efter at male fra hjertet.

Men lige der på landevejen, i den nedgående oktober-sol, lyttede jeg.

Noget kunne begynde at spire.

Motiv: Fly on your own wings, original solgt Fås som Kunstprint – lige nu med 20%!

DRØMME BYGGES SKRIDT FOR SKRIDT

To måneder senere, i februar 2011, tog min mand vores to små børn med til sit hjemland Holland, og gav mig den gave at have en uge alene hjemme. Og det var dér jeg igen begyndte at male. Med nye strøg og en helt ny måde at lytte indad.

Det åbnede et rum til min helt egen stemme, et rum der havde været lukket alt for længe. Jeg fornemmede hvor vigtigt det var ikke at slippe den nyfundne passion af syne, og i et helt år malede jeg hver eneste mandag. Nogle dage blot en time, men male gjorde jeg.

Og derfra udfoldede sig en vej jeg på ingen måde havde kunnet regne ud på forhånd. En vej hvor malerierne landede på postkort, kalender og notesbøger, en vej med udstillinger og foredrag, og med udgivelsen af min første bog. Hvor det jeg skabte skridt for skridt blev til noget jeg kunne dele med verden – i en eller anden form.

Mange workshops er blevet undervist de seneste 10 år – ofte for folk der ligesom jeg havde begravet en drøm om at være kreativ. Jeg kendte den rejse indefra, og at vise andre hvordan man kan lytte til længsler og oversætte dem til handlinger der bringer håb til både en selv og andre, det har været og er en kæmpe glæde.

AF HJRETET TAK!

TAK!

Jeg er dybt taknemmelig for de sidste 10 års rejse, for hvert eneste rørende møde der er opstået i kølvandet på at jeg fandt mod til at lytte til mine kreative længsler. Taknemmelig for de mennesker der gerne ville købe malerier, produkter og kurser. Taknemmelig for at indse at jeg godt kan have en forretning uden at proppe mit virke ind i en bestemt forretningsmodel. At den model der virker for mig, er igen og igen at se indad. Se det som er bagved. Se det som vil betyde noget selv den dag vi ikke længere er her, og verden lever videre med de ringe vi har sat i vandet.

Selvfølgelig vil jeg også gerne tjene penge på det jeg laver! Det er nødvendigt for at min familie og jeg kan trives, og det at modtage penge for de ting jeg kan, sætter mig fri til at gøre mere af det. Samtidig kan det give en grund-følelse af værdi, som betyder virkelig meget – ikke mindst for kunstnere.

Men allermest vil jeg bare gøre min del – lytte til længslerne og handle på dem så godt jeg kan – imens jeg er her. Det gør mig til et gladere menneske. Og det er for mig måske den fineste gave jeg kan give tilbage til skabelsen – at glædes over livet, og over at kunne være medskaber af det, på alle de små og store måder mine dage kan rumme.

Kærlige hilsner fra Lise.

 

Kreative vitaminer – online bogfest med kreative øvelser

Kreative vitaminer – online bogfest med kreative øvelser

Mandag d. 22.6 kl. 20.30 går skrivementor Charlotte Heje Haase og jeg live via zoom med ONLINE BOGFEST i anledning af min nye bog Kreative vitaminer!

Og DU er inviteret! (Sørg for at have downloadet zoom/ appen i god tid inden og aktiver en gratis konto!)

Charlotte spørger ind til hvordan bogen blev skabt under corona lockdown, Lise læser et par “vitaminer”, og så inviterer Charlotte Heje Haase os alle til at være kreative – lige dér. Med små skriveøvelser hvor alle kan være med (jo, også du, og ja, også selv om du aldrig har skrevet eller ikke mener du kan!).

For det er jo det bogen er skabt for: at give os allesammen den fribillet vi i virkeligheden er født med, til at være kreative på vores helt egen måde.

Og kreative er vi ALLE, uden undtagelse. Bare ikke nødvendigvis med pensel, pen eller ler. Men er du f.eks god til at mægle eller skabe et smukt hjem, eller skabe måder at lave orden på, så er du kreativ!

Jeg glæder mig SÅ meget til at holde bogfest med alle jer der ikke kunne være med fysisk i fredags, håber vi ses!

Kærlig hilsen Lise.

DET PRAKTISKE – VIGTIGT!

Klik her 20.25: https://us02web.zoom.us/j/82318473055?pwd=bENwTzREL0FNNHg5TEdPL2lLN2lxUT09

Kode: lise

Mødeid: 823 1847 3055

Der er plads til 100. Du kan ikke tilmelde dig, men klik på linket 5 minutter før.

 

 

Lancering af ny bog, foredrag, udstilling og…..NU sker der noget!

Lancering af ny bog, foredrag, udstilling og…..NU sker der noget!

LYS FORUDE!

Den kommende tid byder på forskellige skønne ting her i Creative Vitamins verden, både online og fysisk.

Du finder det hele under EVENTS, hvor du også kan tilmelde dig de ting der kræver det.

Bor du i Sydsjælland, eller bor du længere væk og er til magiske udflugter, så er chancen der nu!

TÆND ET LYS
Onsdag d. 17.6 kl. 19 Holder jeg foredrag i Stubbekøbing kirke: TÆND ET LYS – om at finde hjem til sig selv. Kirkesanger Maria Stærk Bjørn-Olsen synger solosange specielt udvalgt så de passer ind i foredraget, og der vil være dejlig fællessang. Desuden er der pop-up udstilling med nogle af mine malerier.

KREATIVE VITAMINER – BOGLANCERING
Fredag d. 19.6 kl. 15.30 – 17 er der boglancering af min nye bog KREATIVE VITAMINER – 32 tekster og motiver til dit hjerte, som udkommer samme dag. Tissot og Koch – Kunst og bøger i Præstø inviterer indenfor til en poetisk stund jeg byder på bobler og kl. 16 fortæller jeg lidt om bogen og synger en sang. Samtidig passer vi godt på hinanden. Kræver tilmelding!

FERNISERING HOS GALLERI MATTHIES
Lørdag d. 20.6 kl. 13 – 16 er der fernisering og 1 års fødselsdagsfest hos Galleri Matthies. Jeg er en af i alt 5 udstillere, og kl. 15 giver jeg en minikoncert og fortæller lidt. Mine værker vil være at finde i den store sal, bryggeriet.

KREATIVE VITAMINER – ONLINE BOGFEST
Mandag d. 22.6 kl. 20.30 – 21.30 er der ONLINE BOGFEST med kreative øvelser
– med kreative øvelser ved vært Charlotte Heje HaaseNaturligvis skal du ikke snydes for en boglancering bare fordi du ikke kan komme fysisk!

SOMMER-MALEWORKSHOP: BESKEDER TIL HJERTET
Vil du selv lære at male? Eller blive endnu bedre teknisk eller til at slippe kreativiteten løs? Det er nu en realitet at sommerens maleworkshop BESKEDER TIL HJERTET gennemføres. Der er begrænsede pladser.
Det er fra d. 14 – 16 august, og overnatning kan arrangeres (kontakt mig).

Find DET HELE HER

Jeg glæder mig, og håber at møde dig i den ene eller anden sammenhæng.

Kærlig hilsen Lise.

PS: Der er allerede godt gang i forbestillingerne til den fysiske bog KREATIVE VITAMINER. Du kan forbestille de eksemplarer du ønsker allerede nu LIGE HER.

NB: E-bogen kan købes fra d. 19.6 og leveres straks du har købt den, som PDF-fil. Derefter kan du printe et eksemplar til dig selv, eller læse den på ipad/computer. 

DIN KREATIVE NØGLE – sangforedrag i København

DIN KREATIVE NØGLE – sangforedrag i København

Jeg gør det! Lørdag d. 15. juni tager jeg guitaren under armen, pakker bilen med malerier og kunstprint, og kører fra Sydsjælland til København hvor jeg sætter det hele smukt op i Silent mind annekset, et fint lokale med gårdhave som ligger Ved Slusen.

Hvordan kan vi invitere kreativiteten ind i vores liv?

De fleste af os har noget vi drømmer om at skabe. Men ofte stopper det ved drømmen, fordi vi straks hopper til logikken og bliver enige med os selv om at det er der ikke tid, penge, oveskud eller (indsæt selv din undskyldning) til.

Det kræver dog langt mindre end vi tror, at have kreativiteten som daglig følgesvend (lokke den ud af busken)

Under foredraget vil Lise bl.a. læse op fra Kreative Vitamin-tekster og synge nogle af sine egne sange, og der vil være fællessang. Sammen vil vi varme vores sjæle til ideen om, at bag hver længsel ligger en nøgle til noget vi har mulighed for at skabe. Det kræver ikke mere end det vi har til rådighed, og det bedste sted at begynde er ALTID nu.

Foredraget er en poetisk palet af fortælling og oplæsning af Kreative Vitamin-tekster, samt Lises egne sange, inklusive en fællessang.

Efter sangforedraget kan man se de udstillede original værker, og besøge pop-op-shoppen med  indrammede kunstprint til gode priser.

Sangforedraget koster 75 kr. I forsalg/ 100 kr.(eller bare 100 kr?) I døren (kontant eller mobile pay). Med i prisen er boblende pærecider og snacks.

BOOK DIN PLADS NU (max 25 pladser!)

Du kan læse mere om foredraget (og se hvordan du finder vej) HER 

Kærlig hilsen Lise.

Select your currency
DKK Dansk krone
EUR Euro