Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

MAL MIXED MEDIA – en dag for sjælen

september 4 @ 10:00 am - 4:30 pm

Først skaber vi livfulde baggrunde ved hjælp af en herlig vifte af lag på lag teknikker. Derved opstår baggrunde med et virvar af farver og former. Så går vi på skattejagt og ser om maleriet kalder på at vi fremkalder motiver, tilsætter ord eller andet der får vores sjæl til at strække sig af velvære.

Det er en enkel metode der på en legende måde inviterer din intuition og dit hjerte med i processen.

Inden vi for alvor kaster os over maleriet vil vi lave et par bevægelses-og skrive-øvelser som inviterer kreativiteten og en følelse af velvære med ind i dagen.

Denne workshop er særlig god hvis du er helt nybegynder, da jeg denne dag gennemgår mixed media teknikkerne fra bunden. Dog kan alle være med – har du prøvet det før, vil du nok opleve at du hurtigere kan fremkalde dine motiver – vi starter der hvor vi hver især er.

TILMELD DIG MED DET SAMME HER!

DET PRAKTISKE

ADRESSE: Fælleshuset i Åbakkehuse, Under Egen 8, 4735 Mern

TID: Lørdag d. 4 september 2021 kl. 10 – 16.30

MEDBRING:

  • MADPAKKE og indendørs sko!
  • 2 mellemstore lærreder af god kvalitet (bemærk at du kan tilkøbe 2 stk. lærreder når du køber billet)
  • pensler
  • et udvalg akrylfarver i ok kvalitet, f.eks sort, hvid, kold og varm blå, kold og varm rød, gul samt et par yndlingsfarver.
  • palet at blande farver på (f.eks en tallerken)
  • syltetøjsglas til vand + en klud!
  • et par ark mønstret papir, f.eks gavepapir eller deco papir
  • skitseblok samt  blød blyant (5 B eller blødere).
  • Medbring gerne hårtørrer og sprayflaske hvis du har.

INKLUDERET I WORKSHOPPEN ER:

  • Te og kaffe samt snacks og eftermiddags-sødt
  • brug af skumpensler
  • limlak ad libitum
  • et udvalg af flydende akryl farver (Golden fluid) til løbeteknikker
  • den “hemmelige ingrediens” fra Golden, som gør farverne halv-gennemsigtige.

UNDERVISER: Lise Meijer, udøvende kunstner og erfaren kreativ guide.

Du kan læse mere om Lise HER, eller lyt med når jeg fortæller historien om min vej tilbage til penslerne til Charlotte Heje Haase i Forfatterhjørnet – podcast

PRIS:1500 DKK

Max 8 deltagere på denne workshop.

Sikkerhed: Jeg opfordrer til at du kommer med gyldigt coronapas ved kursets start (max 72 timer gammel test eller vaccine). Hvis du føler dig det mindste sløj, så bliv hjemme og kontakt mig for mulighed for at deltage på et senere kursus.

Bemærk at tilmelding er bindende.

Jeg glæder mig meget til sammen at rejse ind i maleriets verden!

Kærlig hilsen Lise.

TILMELD DIG HER

Detaljer

Dato:
september 4
Tidspunkt:
10:00 am - 4:30 pm
Begivenhed Tags:

Sted

Fælleshuset i Åbakkehuse
Under Egen 8
Mern, 4735 Danmark
+ Google Maps